Forside * Nyheder

Sprængfarlige film: Hackere kan komme ind via Blu-ray

-

 

 

Der er fundet sikkerhedshuller i hjemmebrændte Blu-ray, som hackere kan udnytte til at komme ind på computeren uden din viden.

Engelsk hacker har opdaget to sikkerhedshuller i Blu-ray, som hackere kan udnytte til – uden jeres viden – at komme ind på husets computer og netværk. Det skriver The Register.

Der er dog ikke tale om de Blu-ray film der købes, men hjemmebrændte Blu-ray-skiver.

Hans første opdagelse er en dårlig brug af Java i forbindelse med programmet PowerDVD fra CyberLink. Det program er en DVD- og Blu-ray-afspiller til computeren, der via Java kan bygge menuer til de skrivebare diske.

Hackeren, Stephen Tomkinson, fortæller at pga. dette hul er det muligt at placere eksekverbare filer på Blu-ray-skiverne, som automatisk køres i Windows. Dette vel og mærke helt udenom de normale sikkerhedssystemer i Windows.

Så alene ved at sætte en hjemmebrændt Blu-ray-skive i Windows-computeren kan den blive inficeret – i baggrunden.

Anbefalingen til bekymrede brugere lige nu: Lad være med at afspille hjemmebrændte Blu-ray-skiver af ukendt oprindelse.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.