?Rogue One? har hentet inspiration fra ?Halo?-spiluniverset.
Det siger folk, der var til stede ved det Disney-bestyrelsesmøde, hvor der blev fremlagt detaljer om den kommende Star Wars-film. Her viste Disneys CEO Bob Iger designs frem fra preproduktionen, der ifølge en af de tilstedeværende ?nærmest skriger ?Halo??.
Hvis nyhederne skulle være gået din næse forbi, så er ?Rogue One? titlen på den første, Disney-producerede Star Wars-film, der ikke ligger i direkte forlængelse af hovedserien.
Andre detaljer, der er sluppet ud fra mødet inkluderer, at de nye designs var holdt i mørke og grønne farver, og at der var tale om 4-5 mennesker i ens uniformer, der stod foran et par rumskibe, der var lidt større end X-Wing-jagere. I baggrunden var der endnu et rumskib, hvorfra flere soldater-typer strømmede ud.
?Rogue One? bliver instrueret af Gareth Edwards, der lavede den seneste version af ?Godzilla?, og er skrevet af Chris Weitz og Gary Edwards. Sidstnævnte har en del sci-fi-erfaring med film som ?Book of Eli? og ?After Earth?. Felicity Jones, der spillede Stephen Hawkings kone i ?The Theory of Everything? har angiveligt en af hovedrollerne.
Star Wars-fans vil naturligvis genkende brugen af ordet Rogue fra ?Rogue Squadron? (bill.), navnet på den gruppe af jagerpiloter, der blandt andet inkluderede Luke Skywalker og Wedge Antilles ? og en række spil af samme navn.
Filmen er sat til at få premiere i December 2016.