Forside * Featured

Ny MacBook er tyndere end nogensinde

-

 

Annonce:

iPhone er populær i guld. Så derfor har Apple nu også lavet en MacBook i samme farve. Men det er langt fra de eneste nyheder.

Den nye MacBook er kun 13,1 mm tyk, og vejer kun 900 gram.

Computeren har et helt nyopfundet tastatur, der benytter sig af en ny “butterfly”-mekanisme under tasten, der skal give en mere præcis tasteoplevelse. Tastaturet går helt ud til kanten.

Der var gået rygter om at Apple ville lancere en MacBook Air med Retina-skærm. Det viste sig at være denne helt nye MacBook. 12″-skærmen har en 2304 x 1440 pixels opløsning, men er stadig ikke en touch-skærm.

Touchpad’en er også nyudviklet, og benytter sig af den samme “taptic”-teknologi som Apple Watch, hvilket dels betyder, at man kan variere, hvor hårdt man trykker. Det giver en ny dimension og præcision i måden, man benytter touchpad’en på. Men der er også feedback i touchpad’en, så du kan mærke, hvad der foregår på skærmen.

Den nye MacBook benytter sig også af det mindste motherboard nogensinde i en MacBook. Motherboardet har ingen blæsere, så den nye MacBook er den første Mac uden blæsere overhovedet.

Pladsbesparelsen bliver udnyttet til at putte batterier ind i computeren, der fylder resten af pladsen ud, hvilket ifølge Apple giver 9 timers batterilevetid, hvis man er på nettet trådløst hele tiden.

Apple har også skruet ned for portene på computeren, ved at samle dem alle (inklusive strømmen) i et nyt stik, der for første gang introducerer den nye USB-C-standard i en Mac.

For første gang kommer en MacBook dog også som nævnt i den samme guld-farve som iPhone. Men også i den samme Space Gray-farve som iPhone leveres i, og endelig den vanlige sølvfarve, som vi kender.

 

 


Galleri: Ny MacBook

 

Pris og tilgængelighed

MacBook fås med en 1,1 GHz dual-core Intel Core M-processor med Turbo Boost-hastigheder på op til 2,4 GHz 8 GB hukommelse 256 GB flash-lager Intel HD Graphics 5300 fra 11.299,00 kr. inkl. moms

Med en 1,2 GHz dual-core Intel Core M-processor med Turbo Boost-hastigheder på op til 2,6GHz, 8 GB hukommelse, 512 GB flash-lager og Intel Graphics 5300 fra 13.999,00 kr. inkl. moms.

Kan købes fra fredag d. 10. april via Apple Online Store og hos udvalgte autoriserede Apple-forhandlere.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.