Forside * Nyheder

iTunes og App Store gik ned pga. DNS-fejl

-

Apple har ikke været superheldige med deres data-stabilitet de seneste dage.

Først landede nyheden om, at CIA har forsøgt at hacke iPhones i flere år, og i dag gik firmaets to største onlinetjenester, iTunes og App Store, ned.

Man kunne stadig bladre igennem indholdet i de to butikker, men så snart, man forsøgte at købe eller downloade noget, blev man mødt af en mur.

Fra ca. kl 15 dansk tid gik de to tjenester ned og var nede i flere timer. Først troede tech-medier og en række bekymrede brugere, at Apple ligefrem var blevet hacket i den helt store stil.

Men ifølge Apple selv var der tale om en simpel DNS-fejl. Apple har ifølge CNBC sendt en meddelelse ud, hvori de undskylder for ulejligheden, forklarer at en intern DNS-fejls var skyld i hele balladen, og at de langsomt er ved at starte systemet op igen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.