Eyefi Mobi Pro er det hidtil kraftigste trådløse hukommelseskort med indbygget WiFi.
Eyefi er leverandør af intelligente SD-kort og cloud-løsninger til do. der holder styr på dine billeder.
Mobi Pro hedder det seneste og hidtil kraftigste af slagsen, og blandt nyhederne er mulighed for trådløs overførsel af billeder i RAW-format.
Via WiFi synkroniseres billederne fra kameraet med mobile enheder og computer, og det er nemt at styre hvilke fotos der skal deles eller synkroniseres.
Det nye SD-kort kan f.eks. sende et foto i JPEG til gennemsyn på smartphone eller tablets, mens der overføres en kopi i RAW-format til computeren.
Når SD-kortet er indenfor et kendt WiFi-netværk så kobler det op til det. Ude i marken kan det oprette sit eget hotspot, så der kan være kommunikation og trådløs overførsel lokalt.
Eyefi Cloud
Med kortet følger et års abonnement på Eyefi Cloud, der giver adgang til funktioner som:
- Øjeblikkelig billedsammenligning. Avanceret visualiseringsværktøj, hvor
fotografen kan sammenligne billeder og anvendt data, som fx: lukkertid,
blændeindstillinger, Exif-data. - Billeder i lommen. Eyefis mobil-app fungerer sammen med Eyefi Cloud
på en smart måde, så originalopløsningen bibeholdes på alle billeder,
samtidig med at de optimeres til den enhed, som de skal vises på.
Takket være dette kan fotografen vælge at have hele sit billedbibliotek
med sig på forskellige enheder, uden at der optages mere
lagringsplads end højst nødvendigt. - Smart kategorisering. Eyefi Cloud anvender en avanceret analyse-
software til automatisk billedkategorisering. Dette giver en meget
forenklet søgeproces, når det rigtige billede skal findes frem. Ud over
at de sædvanlige attributter, som er lagret i Exif-filen, er søgbare, så
skabes også søgbarhed på en række andre kriterier helt automatisk.
Analyse-softwaren kan fx skelne mellem, om billedet er taget
udendørs eller indendørs, og om det forestiller et bestemt motiv.
Pris og tilgængelighed
Eyefi Mobi Pro 32 GB WiFi SDHC koster kr. 799,-
Kommer på gaden indenfor nogle uger.