Forside * Featured

Apple Watch Edition-købere får royal behandling

-

 

Hvis man lægger mere end 70.000 kr. på et smartur, kan man vel godt forvente lidt ekstra service.

Sådan er det ihvertfald med Apple Watch Edition, den 18 karats guldudgave af Apple Watch, der er lavet til folk med lidt ekstra plads i tegnebogen.

I følge 9to5Mac vil købere af luksusuret blive sat helt forrest i køen, når de investerer i uret, og før det har de fået tilbudt en hel times test af uret i et separat rum, væk fra pøbelen.

Men ejer man et Apple Watch Edition, vil man også altid kunne springe køen over, når man bare skal have noget support i en Apple-butik.

Og så har Apple Watch Edition-ejere også en dedikeret support-linje, de kan ringe til døgnet rundt, hvis det skulle være. Det er næsten ligesom, hvis man køber en Vertu-telefon.

I Apple-tilfældet skal man bare også købe telefonen ved siden af.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.