Forside * Featured

Test: Oppo N3 – Smartphone med vendbart kamera


Galleri: Oppo N1 – Smartphone med vendbart kamera

 

Annonce:

Test: Oppo N3 – Smartphone med vendbart kamera

Så har vi set det hele. En Smartphone med kun ét kamera, men med motor så du selv bestemmer hvad vej det skal vende

De fleste recordere.dk læsere kender nok mest Oppo for deres featurerige Blu-ray afspillere, men Oppo har de seneste år også leveret flere spændende smartphones baseret på Android.

Med N3 forsøger Oppo at skille sig ud fra mængden, ved at levere en telefon, hvor der kun er ét kamera, men monteret med motor, så du bruger alle 16 Megapixel uanset om du skal tage billeder af andre, eller af dig selv. Det er ikke nyt. Det havde forgængeren N1 også, men hvor N1 havde 13 Megapixel, er N3 udstyret med 16 Megapixel kamera.

 


Indpakningen er lækker og flot design (foto:recordere.dk)

 

Udpakning

Oppo N3 kommer i en supper lækker indpakning i form af en lækker hardcase, der udover telefon indeholder USB lader, micro USB kabel, et sæt in-ear hovedtelefoner, og en lille nøgleringsbetjening (O-Click), så du kan finde din telefon, hvis du har smidt den væk.

Fronten af telefonen er helt uden fysiske knapper, og på venstre side finder man USB indgang, tænd/sluk knap og SIM / SD kort skuffen, der har plads til to SIM kort (Micro og Nano) og et Micro SD kort.

På venstre side er der volume op/ned og indgangen til hovedtelefoner. Og her finder vi telefonens største design fejl. At sætte et hovedtelefonstik på siden af telefonen, gør det nærmest umuligt at bruge hovedtelefoner når du har telefonen i lommen fordi du let knækker eller bøjer stikket. Da hele telefonens top er et vendbart kamera, er det klart den ikke kan være der, men så burde man have ændret bunden, og sat stikket der.

På bagsiden er der en kombineret knap og fingeraftryklæser, der i sin opbygning minder meget om Touch ID fra Apple iPhones.

Designet er hårdt og kantet i aluminium og hård plast, men på en pæn måde, så den ikke virker for klodset. En anden lille lækker detalje er deres Skyline LED notifikation, som diskret gør dig opmærksom på nye beskeder og informationer på telefonen.

 

 


360×559 vs. 414×626 på iPhone (foto: recordere.dk)

 

Skærmen

Den 5.5 tommer skærm leverer en opløsning på 1080 x 1920 med 403 DPI, og leverer et flot og klart billede. Farverne virker lidt matte, hvis man f.eks. sammenligner med Samsungs OLED displays på Galaxy S5 og Note.

Til gengæld er kontrast og muligheden tydeligheden af billedet i sollys i den klart bedre ende.

Når du browser med den indbyggede chrome browser er viewport skuffende 360×559 pixel, hvor f.eks. iPhone 6 plus har 414 x 628 pixel.

 

Performance er fin!

Oppo N3 drives af den meget brugte Qualcomm Snapdragon 801, der har 4 kerner og 2.3Ghz CPI. På grafiksiden er det en Adreno 330 GPU, der giver masser af saft og kraft til både video og grafikspil.

Oppo N3 kommer med 2GB RAM, og 32GB ROM, og har man selv brug for yderligere plads, er der mulighed for at installere et Micro SD kort, så man ikke løber tør for plads. SD kortet installeres i øvrigt i samme skuffe som man installerer SIM kort.

Performance i det daglige brug er helt uden problemer. Programmer og browser arbejder lynhurtigt, og skift imellem de mange programmer er helt uden hakken, og task manageren i Color OS var også hurtig, og gør det let at lukke alle programmer og frigive hukommelse igen med ét tryk.

 


Dual SIM – Det spiller bare (foto: recordere.dk)

 

To SIM kort ér bedre end ét.

Oppo N3 har plads til to SIM kort. Et Micro og et NANO simkort, som begge kan være aktive samtidigt. Du vælger selv hvilket af de to simkort som skal bruges til data, og det gør at du f.eks. på rejser kan købe et billigt data abb i det land du er i, og så stadig have dit eget telefonnummer med til at modtage opkald på.

Det er også praktisk at du kan have et arbejdsrelateret og et privat SIM kort installeret, og du kan naturligvis selv vælge at slukke dem efter behov.

 

Hvordan lyder den?

Den indbyggede højttaler giver klar lyd uden at runge, og de medfølgende in-ear hovedtelefoner giver også en god lyd.

Opkald til og fra telefonen, går fint igennem, og samtale kvaliteten i modtagerens ende var også klar og tydelig.

 

Hvorfor Color OS?

Oppo satser på deres egen skin kaldt Color OS, og på Oppo N3 er det version 2.0.1. Der er nu ikke super mange farver, og designet minder mest af alt om en meget ældre version af Android.

Ligesom Huawei har de fjernet Androids applikationsfolder, og erstattet den med iOS?s måde at at have programmer og foldere på skrivebordet. Det fungerer godt, men jeg ville heller have haft en ren Android oplevelse, og allerhelst en Android 5.0 Lollipop.

Som er det nu, kører Oppo N3 på Android 4.4.4, og der er intet nyt om hvornår den kan få Lollipop installeret.

Der er et par fine features. Let adgang til rens hukommelsen, og luk alle programmer, og så kan man jo altid vælge en anden front-end, hvis man ikke kan forliges med Color OS.

Personligt tror jeg at Oppo havde haft større glæde af at gå samme vej som f.eks. One Plus One, og vælge CyanogenMod eller en anden anerkendt alternativ firmware, i stedet for at lave sit eget skin.

 

Fin batteritid

Oppo N3 kommer med et 3000 mAh batteri, og igennem flere dages test havde vi ingen problemer med at køre en helt dag på en opladning, og så stadig have 20-30 % tilbage på batteriet ved kraftig brug. Men sammenligner man med f.eks. Samsung Galaxy Note Edge, så har Samsung stadig en bedre batteritid.

 


Galleri: Eksempler på billeder taget med Oppo N3

 

 

Det vendbare kamera

Som tidligere skrevet, er der et vendbart 16 megapixel kamera i toppen, og det vender normalt bagud så du let kan tage billeder som et almindeligt kamera, men har du brug for en selfie, så trykker du på ?vend kamera? knappen på skærmen, og så drejer kameraet 180 grader, og er klar til et selvportræt.

Ved at trække fingeren over skærmen kan du iøvrigt justere kameraets vinkel, så det passer til dit behov.

Billedkvalitet er i den øvre ende af de mange smartphones vi har testet. Sensoren og den brugte Schneider Kreznauch linse, giver rigtigt gode billeder både i skarpt og svagt lys.

Den indbyggede blitz lyser også godt op, og ved selfies i nattelivet er det jo guld værd, at den sammen med kameraet drejer med, så det ikke er to sorte skygger der smiler til kameraet når de fester.

Oppo N3 kan optage video i op til 1080p, og i slowmotion. Videokvaliteten er OK men ikke prangende. Men kan sagtens bruges til en hurtig morsomhed på Facebook eller andre sociale netværk.

 


Oppo N3 med vendbart kamera – og hovedtelefon-stik i siden.

 

 

O-Clik en overflødig gimmick

Sammen med Oppo N3 får man en lille fjernbetjening og nøglering med, der kan bruges til at finde en bortlagt telefon, og få notifikationer om nye beskeder.

Nøgleringen kører bluetooth 4.0, og ved at trykke på O-Click, kan man så få sin Oppo N3 telefon til at ringe, så man kan finde den.

O-click kan også blinke når du modtager beskeder. Men hvor mange lægger lige sine nøgler på bordet istedet for sin telefon?

O-Click kan også bruges som kameraknap, men alt i alt, ser jeg ikke rigtigt behovet for O-Click.

 

 

Konklusion

Oppo N3 er en lækker smartphone, hvis man gerne vil have en telefon der tager lækre billeder og lige så lækre selfier. Det roterbare kamera skuffer ikke.Dual Sim og den gode performance tæller også op.

På minussiden er den mindre heldige placering af hovedtelefonstikket, der klart bør få folk til at overveje om man bruger sin telefon til at afspille musik på. Gør man det bør man nok enten købe Bluetooth hoved telefoner, eller købe en anden.

Men Oppo N3 er et spændende bekendskab, og design og kvalitet gør at vi giver den 3.5 ud af 5 stjerner. Det er prisen og det sidevendte hovedtelefonstik der tæller ned. Sammenligner man med f.eks. One Plus One, så koster Oppo N3 knap 1.700 kr. mere, så det er det man skal vurdere om et roterende kamera er det værd.

Oppo N3 koster lige omkring 4.100 kr. (549 EUR).

Annonce:
ANMELDELSE KONKLUSION
Design
55 %
Performance
80 %
Kamera
85 %
Pris
60 %
Skærm
80 %
Forrige artikelKøb OnePlus One uden invitation hver tirsdag
Næste artikelSamsung svarer: Sådan lytter vores TV
test-oppo-n3-smartphone-med-vendbart-kameraOppo N3 er en lækker smartphone, hvis man gerne vil have en telefon der tager lækre billeder og lige så lækre selfier. Det roterbare kamera skuffer ikke.Dual Sim og den gode performance tæller også op.
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.