Forside * Featured

RIP: Simple Audio audiofil multirum

 

Annonce:

Sonos audiofile konkurrent Simple Audio er nu død og borte. Når de sidste lagre er tømt er det slut.

Simple Audio blev født af en “udbrydergruppe” fra det skotske HiFi-mærke Linn, som et audiofilt alternativ til Sonos multirum.

Men modsat Sonos, og de øvrige konkurrenter der er kommet til sidenhen, så var det ikke trådløst. Det skulle trækkes kabler imellem enhederne.

For 2 år siden blev Simple Audio opkøbt af IT-selskabet Corsair, der nu har valgt at trække sig ud af AV igen.

Det betyder at de trækker stikket til Simple Audio, og der udvikles ikke længere på systemet. Når de sidste lagre er solgt ud, så er det endegyldigt slut.

“Vi beklager meget at måtte meddele, at på grund af omstændigheder uden for vores kontrol, er salget af Simple Audio ophørt fra slutningen af december 2014, og der sker ingen yderligere udvikling af hardware eller software”,

lyder meldingen fra Simple Audio når kunderne forsøger at kontakte dem.

En af de seneste opdateringer tilføjede Tidal musiktjeneste.

Der vil fortsat være mulighed for at få support på produkter under reklamationsretten.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.