Netflix har stor succes med deres originale tv-serier.
De har også haft ganske fin succes med fuldlængde-film, men disse har primært været dokumentarfilm.
Nu går Netflix imidlertid også ind i at finansiere liveaction-spillefilm med originale manuskripter. Den første af slagsen kommer til at hedde ?Jadotville?, og er en krigsfilm, der foregår i Congo.
Det handler om en hændelse i 1961, hvor en FN-styrke fra Irland på 150 mand blev belejret af 3000 soldater fra den congolesiske hær ? og overlevede.
Filmen har Jamie Dornan (bill.) i hovedrollen, og han er netop nu på alles læber på grund af hans hovedrolle i den rekordsættende ?Fifty Shades of Grey?-film.
Netflix købte rettighederne til filmen ved filmfestivalen i Berlin for nylig, og filmen går i produktion til April med forventet premiere i 2016.