HTC ser ud til at skifte totalt stil i deres markedsføring for det næste One-flagskib.
Hvor HTC One M8 blev lanceret med en række ultra-cool ? og ofte temmelig morsomme ? reklamer ført an af skuespilleren Gary Oldman, går de nu en helt anden vej.
I en musikvideo, som firmaet har lagt ud på YouTube, udfordrer rapperen Doc G (hvis rigtige navn er Greg Carr) Samsung og Apple til rap-battle i god Hiphop-tradition. Doc G er en del af PM Dawn, som mange sikkert husker for hittet ?Set Adrift on Memory Bliss? fra 1991. Doc G er fætter til PM Dawns oprindelige leder, Prince Be.
Teksten indeholder stikpiller til Samsung som ?We rule the universe, your GALAXY is overrated? og Apple-stikpiller som ?Your phone was all glass, why you change your tune now??.
Derudover er videoen og nummeret primært baseret på klassisk rap-blær, dog ikke om rapperen selv, men i stedet om HTCs telefoner. Selv HTC-stifteren Peter Chou får et par shout-outs. Den hvide, ikke særlig Hiphop-agtige person i videoen er David Bruce, der er en af HTCs talsmænd.
Er det tåkrummende eller underholdende? Eller begge dele? Døm selv – du kan se videoen herunder. Og som vanligt er der plads i kommentarsporet herunder til din mening.