Nyheden om Apples bil-projekt var overraskende nok i sig selv.
Men i tillæg til Wall Street Journals rapporter om projektet Titan, der angiveligt er Apples elbil, kan Reuters nu komme med endnu en overraskelse.
Apples bil bliver nemlig selvkørende.
Ifølge nyhedsbureauet har Apple ikke tænkt sig at lade Google sidde alene med deres selvkørende bilteknologi. Der er potentielt rigtig mange penge at tjene på den software, som selvkørende biler skal bruge for at virke ordentligt, fordi softwaren kan sælges til mere traditionelle bilmærker.
Dette forklarer formentlig, hvorfor en række minivans med Apple-registrerede nummerplader og hemmelig teknologi på taget er blevet set køre rundt flere steder i USA.
Billedet ovenfor er i øvrigt en prototype-bil fra 1999, designet af Marc Newson, en tidligere topdesigner hos Ford. Han begyndte at arbejde for Apple sidste år.