Forside * Nyheder

Vi kan nu afsløre priserne på 4K UHD OLED




Fra dyrest til billigst. Den 77-tommer bøjelige (tv) og 55-tommer flad OLED TV (th). Foto: recordere.dk



 


Nu kommer fremtidens tv-teknologi, OLED TV, også på markedet med 4K UHD. Men bliver det dyrt?


I 2015 udvider LG sortimentet med flere nye modeller indenfor OLED TV – fremtidens tv-teknologi der er her allerede nu.


Det er ingen nyhed at LG – som den eneste tv-producent – sælger OLED TV. Men nyheden i forbindelse med CES-udstillingen her i Las Vegas, er at alle de nye modeller bliver 4K UHD.


I alt kommer syv modeller i størrelserne 55-77 tommer til salg i 2015.


Kronjuvelen i sortimentet bliver den 77 tommer store model EG990V, som er fleksibel og kan skifte mellem buet og fladt design med et enkelt tryk på fjernbetjeningen.


OLED-teknologien byder bl.a. på høj kontrast og dyb sort-gengivelse, samt en bedre betragtningsvinkel end LCD TV.


Modeller der blev annonceret inden CES er 77EG990V, 65EG960V samt 55EF950V. Af nyheder på CES er 77EG970V, 55EG960V, 65EF980V og 65EF950V.


Det første tal i model-betegnelsen er størrelsen i tommer. EG er buede TV, mens EF er flade.


 


 




Galleri: Foto: recordere.dk


 


Priser


Hidtil har vi kun haft OLED TV i full HD opløsning på det danske marked, så hvad koster de nye OLED TV i 4K UHD egentlig?


Priserne er med forbehold for ændringer, men den billigste model bliver 55″ i flad. Den vil vejledende ligge omkring 38.000 kroner.


En 65″ i flad vil koste omkring 60.000 kroner, mens den tilsvarende i buet vil koste omkring 70.000 kroner.


Den eksklusive topmodel i 77″, der kan skifte imellem at være både flad og buet blot med et tryk på fjernbetjeningen, bliver ikke billig. Den kommer til at koste – hold fast – omkring 400.000 kroner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.