Forside * Nyheder

Trådløs multirum: LG udvider Music Flow




LG NP8350, trådløs multirum på batteri



 


På CES-udstillingen viser LG nye højttalere frem, til Sonos-konkurrenten Music Flow.


LG’s seneste bud på trådløs multirum, et marked der domineres af Sonos, er at tilbyde flere enheder og udvidede muligheder.


Music Flow, som deres system hedder, suppleres nu med flere højttalere og andre komponenter der kan benytte dem. Nyhederne vises frem på CES-udstillingen i Las Vegas.


En af nyhederne er en ægte trådløs multirum højttaler. Udover trådløs musik-streaming, så har den også indbygget batteri så den kan tages med rundt i hjemmet eller ud i haven. Den hedder LG NP8350 (billedet ovenfor).


Der kan streames til LG multirum fra mobile enheder med Android og Apple iOS, men som en nyhed kan der også streames musik fra LG BP550 streaming 3D Blu-ray eller lydkassen LG LAB550W.


Fra Blu-ray-afspilleren kan der også streames musik til anlægget fra eksempelvis en CD eller en tilsluttet USB-enhed.


 


 





LG LAS950M



 


Benyttes Music Flow som surround kan to højttalere bindes sammen med en soundbar eller “lydkasse”, hvor de to højttalere bliver bagkanaler til fromntenheden der sørger for lyden i center+stereo.


Musikken kan også følge brugeren. Høres eksempelvis musik på smartphone med øretelefoner på farten, så kan Music Flow automatisk tage over når man kommer hjem. Her skal telefonen blot “passere” en af højttalerne indenfor 30cm, som tegn på at nu må de store højttalere gerne tage over.


Via en app til smartphone og tablet, er det muligt at SMS’e til højttalerne også. Sende kommandoer som “play songs for party” eller “turn off music after one hour”. Det vides endnu ikke om tekst-beskederne også kan skrives på andre sprog end engelsk.


 


Se også: Nu kommer Sonos-konkurrenten fra LG 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.