Forside * Nyheder

Sjove ting vi fandt på CES – del 5



Det er altid nede bagerst i hallerne på CES, man finder de originale idéer og små, håbefulde producenter, der ofte kan være meget mere interessante end de store kanoner. I år var der igen masser af hente, ofte ting, der kun kan købes via firmaets hjemmeside eller store e-butikker som Amazon. Her kommer de næste tre ting fra årets jagt på CES’ hemmeligheder.



Hvorfor betale Apples typiske overpris for en adapter, du kan sætte en USB-stick i, når du kan få en USB-stick, der kan sættes direkte i din iPhone eller iPad? IStick har Lightning- såvel som microUSB-stik ombord, så den kan lidt af det hele.



Det er jo ikke lige altid, man har plads til at have en højttaler med sig rundt. Så kan man i stedet bruge X-Vibe. Den omsætter lyden fra en digital afspiller til vibrationer, der kan forplante sig via en lille vibrator. Sidstnævnte kan man så sætte på f.eks. en tom papæske eller lignende for at høre lyden.



Et armhylster til din tablet, telefon eller til begge del samtidig? Der ligner et hylster, man normalt har et skydevåben i? Sådan et skal naturligvis hedde TechSlinger og være ‘Made in U.S.A.’. Men ikke bare USA – Texas for at være helt præcist. Hvilket forklarer en hel del.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.