Forside * Nyheder

Sjove ting vi fandt på CES – del 4 (til kvinderne)



Det er altid nede bagerst i hallerne på CES, man finder de originale idéer og små, håbefulde producenter, der ofte kan være meget mere interessante end de store kanoner. I år var der igen masser af hente, ofte ting, der kun kan købes via firmaets hjemmeside eller store e-butikker som Amazon. Her kommer de næste tre ting fra årets jagt på CES’ hemmeligheder.


 


Til de kvindelige læsere: Kan vi ikke godt blive enige om, at vi mænd ikke ALTID er gode til at undgå kabelrod bag møbler eller ved gulvpanelerne, når vi sætter ny forbrugerelektronik op i hjemmet? Et af problemerne ved dette er blandt andet, at ingen andre ? inklusive fruen ? kan hitte ud af, hvilke kabler, der hører til hvad, fordi det er lavet efter et særligt system inde i vores hoveder. Disse kabelholdere kan dog løse begge problemer. Ud over at være i friske farver, kan du også skrive på dem. Så bliver forvirringen måske lidt mindre.



Undertegnede havde ganske vist hørt om Wifi/Bluetooth-sexlegetøj, men på CES fik jeg det at se i virkeligheden. Disse vibratorer kan fjernstyres trådløst, og er de koblet på Wifi, kan man sidde på den anden side af kloden og styre dem via en iPad eller en iPhone. Hvilket mange rejsende ægtemænd sikkert synes er praktisk.



Her er måske årets lille fødselsdagsgave til den gadgetkyndige hustru. Disse spejle ligner måske klassiske pudderdåser, men er i virkligheden batteri-powerpacks, der passer fint ned i en dametaske.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.