Samsung: Måske kommer der Evolution Kit til Tizen
Vi besøgte Samsungs stand, og kiggede længe efter et Evolution Kit til tidligere modeller, men vi fandt intet på standen, og Samsung kunne heller ikke bekræfte at der kom noget.
I 2013 lovede Samsung at det skulle være slut med forældede Smart TV, og at de ville komme med Evolution Kits til deres TV, så man som Samsung ejer kunne få opdateret til seneste Smart TV version i hvert fald til 2016.
Nu er vi i 2015, og på CES 2015 er der ikke skyggen af Evolution kit til 13 og 14 modellerne.
Samsung kan ikke bekræfte om de kommer eller ikke kommer
Recordere.dk talte med Samsung omkring Evolution Kit, og der var ikke noget der peger i retning af at de arbejder på et Evolution Kit med Tizen.
Til Amerikanske CNET fortæller Joe Stinziano, der er executive vice president for Samsung Electronics America, at man ikke kan opdatere ældre TV til Tizen, men om det kun gælder en software opdatering eller også en Evolution Kit opdatering er ikke klart.
Vi kan derfor ikke konkludere om der er noget på vej, men vi kan ihvertfald konstatere, at der ikke var noget på CES der tyder på at noget er på vej, og at hvis Samsung løber fra deres løfte om løbende opdateringsbokse allerede efter to år, så bliver det nok svært at få eksisterende Samsung TV ejere til at satse på Tizen