Dropbox, Google og Apple har alle funktionen ombord.
Men indtil nu har Microsofts cloud-tjeneste, OneDrive, ikke kunnet kende forskel på musik og andre filer, når du gemmer dem der.
Eller rettere: Den har ikke kunnet afspille eller streame dem ordentligt til OneDrive-kompatible enheder eller organisere musikken på en ?musikalsk? måde.
Men det kommer den til nu. I forbindelse med Microsofts udrulning af Windows 10 kommer OneDrive også til at få en overhaling, og får tilføjet de ovenstående funktioner. Det fortalte Microsofts Joe Belfiore, da firmaet i dag holdt en stor presse-event, hvor de præsenterede en række nyheder.
Der blev ikke sat præcis dato på, hvornår man vil kunne streame musik direkte fra sit OneDrive, Belfiore lovede blot, at det bliver senere i år.