Streaming-tjenesten Viaplay har indgået en aftale med Warner Bros International Television, og det betyder flere tv-serier.
Udvalgvet af tv-serier på Viaplay vokser nu, efter at den skandinaviske streaming-tjeneste har indgået en ny kontrakt med Warner Bros International Television.
Aftalen giver bl.a. brugere af Viasat adgang til den populære Gossip Girl, Venner, Person of Interest, Vampire Diaries og den moderne klassiker Præsidentens mænd.
“Vi vil gerne give brugerne mulighed for at vælge mellem helt nye og eksklusive premierer med konceptet Viaplay Premiere og klassiske, prisbelønnede serier. Vores aftale med Warner betyder, at vi fortsat udvider vores tilbud og styrker vores position som den eneste streamingtjeneste, du har brug for”, siger Lina Brouneús, COO Content hos Viaplay.
Aftalen er trådt i kraft per 1. januar 2015.