Oculus er allerede godt i gang med VR-spil. Men nu er de også gået i gang med VR-film.
På Sundance-festivalen i Utah har de vist filmen “Lost” frem. Den varer fem minutter – måske. Ifølge Oculus selv kan den også vare alt fra tre minutter eller ti minutter. For på ægte VR-manér er filmen nemlig interaktiv.
I stedet for blot at være en film, der udspilles foran dig, kan du selv dreje hovedet og kigge rundt i filmens location.
Handlingen udspiller sig, afhængig af, hvordan du kigger rundt, og derfor kan filmen vare både kortere og længere tid.
De besøgende på Sundance kunne således få et indblik i, hvordan Virtual Reality-film kommer til at se ud i fremtiden. Filmen er specifikt lavet til den seneste prototype-version af Oculus Rift-brillen, og er ifølge Oculus blot en lille forsmag på, hvordan fremtidens VR-film kommer til at fungere.