På CES-udstillingen fik vi et kig på hvordan multirum laves “The Bang & Olufsen way”, når B&O-produkterne begynder at arbejde sammen.
Bang & Olufsen benyttede dette års CES-udstillingen til både at lancere en stribe nye produkter, men de gav også et smugkig på hvordan de løser multirum musiksystem.
Når multirum laves “The Bang & Olufsen way”, er det ikke nødvendigt at bruge en app. Musikken kan “kaldes frem” med et tryk (one touch) på produkterne.
På videoen ovenfor giver B&O et første kig på den kommende multirum-funktionalitet.
Her lader de musikken starte på det nye musiksystem BeoSound Moment. Derefter lader de et BeoSound Essence i et andet rum spille med på samme musik, for at slutte af med at bringe en BeoPlay A9 streaming-højttaler (ny model) med ind i den fælles musikafspilning.
Så B&O lader produkterne arbejde sammen, om at danne et multirum musiksystem.
Se også: BeoSound Moment er et unikt musiksystem
Se også: BeoPlay A9 får Bluetooth og ny Magic Touch