Forside * Featured

E-handlen satte rekord i 2014

 

Vi svingede betalingskortet ekstra meget i 2014, og satte ny rekord på handler over nettet.

Vi var ekstra “flittige” med betalings-kortet på PC, tablet og smartphone i 2014. Der blev nemlig sat ny rekord i omsætningen på nettet.

Forrige år omsatte nethandlen for ca. 70 mia. kroner herhjemme, og sidste år steg det tal til ca. 80 mia. kroner. Det viser Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af nye tal fra Nets.

“Danskerne er ganske enkelt vilde med at handle på nettet. Den rekordstore omsætning viser, at danskernes forbrugsmønstre ændrer sig, og flere indkøb rykker over på nettet”, fortæller Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

De 80 mio. kroner dækker over danskernes samlede netkøb, både i danske og udenlandske webbutikker, der dog ikke tror at det bliver døden for fysiske butikker.

“Selvom vi handler mere på nettet, skal vi ikke vinke farvel til de fysiske butikker. Fremtidens detailhandel vil derimod være præget flere forskellige salgsplatforme, der understøtter hinanden. De kendte fysiske butikker har nu for alvor kastet sig over e-handlen, mens e-butikkerne åbner fysiske butikker eller showrooms”, slutter Henrik Hyltoft.

Den stigende e-handel og ændringen i danskernes forbrugsmønster betyder dog, at de danske butikker nu oplever større konkurrence fra udenlandske netbutikker.

Det er ikke oplyst hvor stor en andel af de 80 mio. der gik til elektronik-varer.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.