Forside * Nyheder

“Det er som at løbe efter et løssluppent monster”




Foto: recordere.dk



 Drone-bølgen er ved at løbe løbsk.


Det mener den amerikanske regerings luftfartsmyndighed, der også havde en lillebitte stand på CES. Her sad der et par venlige og meget veloplyste repræsentanter fra FAA (Federal Aviation Authority) for at informere folk om, hvordan de bruger deres droner lovligt. De kom fra det kun et par år gamle UASIO-kontor (Unmanned Aircraft Systems Integration Office)


“Folk ved ikke, at halvdelen af de ting, de gør med deres droner er ulovlige”, sagde de til Recordere, “så vi har lavet en række foldere, der helt enkelt forklarer, hvad man må, og hvad man ikke må”.


Det er FAA, der lige nu prøver at holde dronebølgen lidt tilbage, så lovgivningen kan følge med. Amazon, Facebook og andre techgiganter presser på for at få lov til at bruge droner i mere udvidet grad, og dertil kommer, at droner nu er så billige og kan flyve så hurtigt, højt og langt, at vi er i en hidtil uset situation. Så dronerne spreder sig, og bølgen er svær at bremse.


Og det er et problem, fortalte FAA-repræsentanterne, hvoraf én karakteriserede det således: “Det er som at løbe efter et løssluppent monster og prøve at fange det i et net.”

Der blev ikke nævnt noget om USA’s militære dronestrategi i den sammenhæng.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.