De trådløse hovedtelefoner B&O PLAY H8 har både aktiv støjreduktion og HiFi lyd, og en smart touch-styring af funktionerne.
Trådløse hovedtelefoner med aktiv støjreduktion har hidtil været både store og klodsede og haft en meget kort batteritid.
Men nu kommer B&O PLAY H8, som er Bluetooth 4.0 hovedtelefoner med aktiv støjreduktion, der både er praktiske i størrelse og form, samtidig med at HiFi-lyden er bevaret.
Læg dertil et innovativt touch-interface i aluminium, op til 14 timers batteritid og håndfri samtaler med mobilen.
Touchstyringen sidder “udenpå” højre ørekop, der giver dig fuld kontrol over alle funktioner.
Eksempelvis skal du bare banke let på interfacet med dine fingre eller lade dem glide hen over overfladen for at besvare opkald, regulere lydstyrken, vælge nummer eller slå den aktive støjreduktion til eller fra.
Vægten siger 255g, og hovedtelefonerne kan også benyttes med kabel.
BeoPlay H8 fås i farverne Gray Hazel og Argilla Bright og matrialerne anodiseret aluminium, kalvelæder og blødt lammeskind på kopperne.
Pris og tilgængelighed
B&O PLAY H8 koster kr. 3.699,-
Er klar til salg her i januar 2015.