Højttalere kommer i mange former og designs efterhånden. Selv, hvis man er Hifi-entusiast (måske netop, fordi man er Hifi-entusiast) er der næsten lige så mange forskellige måder at designe en højttaler på, som der er højttalerfirmaer. På CES fandt vi nogle lidt aparte designs, som er vist frem herunder.
Tannoy er gået totalt retro med deres Prestige GR-serie, der passer ind i et hjem med Chesterfield-møbler og en lugt af cigar og dyr cognac. Hvis man er til den slags.
Lidt i samme stil er Flagship-serien fra Swans Speakers. De er om muligt endnu mere retro. Men er det på den gode måde? Døm selv.
Stadig i retro-stilen, men måske snarere inspireret af 1960’erne end 1860’erne som Tannoys og Swans’ designs, er de 2 meter høje (med fod) Kingsounds Prince III-højttalere, der er enkle i designet, om end noget store og flade. Der er tale om elektrostatiske, full-range højttalere.
Undertegnede journalist glemte desværre at få navnet på producenten af disse højttalere. Men de var vist tyske. Har de høj WAF (Wife Acceptance Factor)? Kom endelig med kommentarer herunder.
Endelig er der Samsungs WAM-serie, som vi har skrevet om andetsteds, men som fortjener at komme med i denne række, blot fordi designet simpelthen er så anderledes.