Forside * Nyheder

Tusindvis af produkter solgt på Amazon UK for en ti-øre





 


Danskere, der er vant til at handle på den engelske udgave af Amazon, har måske været heldige at gøre et godt kup.


En fejl i systemet fik i fredags priserne på tusindvis af produkter til at falde til 1 penny, svarende til cirka 10 øre.


Det var en af Amazons partnere, der var skyld i fejlen. Repricer Express er et system, der hjælper de mange små online-butikker, der handler igennem Amazon, med at justere priserne. Og da det var i dette system, hvor fejlen opstod, efterlod det naturligvis en masse små handlende med tabte indtægter.


Så de er nu sure på Amazon. Men de er ikke alene. Mange kunder, der nåede at købe varer for en ti-øre, har fået aflyst deres handler, så de er blevet snydt for den store besparelse.


Amazon fik rettet fejlen på ganske få timer, men nyheden havde spredt sig hurtigt via sociale medier, så der blev alligevel gennemført tusindvis af transaktioner. Amazon er stadig i gang med at gennemgå disse, skriver BT.com

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.