TEST: Clint Asgard trådløse multirum højttalere
Trådløs multirum, med AirPlay, Spotify Connect, DLNA og Music Direct. Vi anmelder ODIN og FREYA fra danske Clint.
Recordere.dk fortalte allerede i forbindelse med IFA 2014 i Berlin om danske Clint Digital og deres Asgard (Asgård) serie af højttalere. Serien består af ODIN og FREYA, der tilbyder trådløs lyd via AirPlay, Spotify Connect, DLNA og direkte trådløs forbindelse (Music Direct).
Hvad er ODIN ?
ODIN er seriens største højttaler, der er triangulær i sin form og med sine 40 cm. den højeste og største af højttalerne. Højttaleren har to separate klasse D forstærkere på hver 25 watt der driver henholdsvis bas/mellemtone og diskant. Højttaleren er også den eneste i serien som er i stereo.
Til ODIN kan man købe en gulvstander, der gør at man let kan placere højttaleren f.eks. i et hjørne.
Hvad er FREYA ?
FREYA er en cirkulær højttaler, der med sine 22 cm. højde er let at flytte rundt, og den har indbygget batteri, der gør at man let kan tage højttaleren med ud i haven eller rundt i huset, når man har brug for det.
Freya findes i to modeller: AirPlay / WiFi og i Bluetooth uden WiFi.
De højttalere som recordere.dk har testet er WiFi modellerne, så vi kan ikke fortælle så meget om Bluetooth funktionalitet.
Udpakning og design.
Asgard-serien kommer i en flot pap indpakning, der udover højttaleren indeholder en strømforsyning samt en lille manual til opsætning af højttaleren. Desuden medfølger der et minijack kabel til AUX indgangen.
Designet er simpelt på den gode nordiske måde, og med brug af børstet aluminium, gør at højttaleren virker solid i hele sin konstruktion. FREYA består af et metalgitter, der rummer én enkelt mono højttaler under det hårde ydre, og som en lille fræk detalje har små dioder på fronten i gitteret, der viser batteri og forbindelsesform.
De små dioder fortæller om hvad tilstand højttaleren er i, om de kører multi-rum, eget trådløst netværk (Music Direct), eller er tilsluttet huset trådløse netværk.
På bagsiden er der udover strømstik en AUX-IN og et USB kabel som kan bruges som musikkilde eller til at lade en telefon eller iPad op.
På toppen finder man PLAY / PAUSE knap, der også fungerer som ON/OFF, ligesom der er knapper til at styre lydstyrke og mute, samt en knap til multi-rum.
Da vi startede højttaleren op blev vi mødt af en kvindestemme “Waiting for connection”, og få sekunder efter “Your device is now connected”. Fræk feature hvis man godt kan lide at ens gadgets taler til en.
Til højttalerne hører der en app til henholdsvis iOS og Android, så man let kan sætte højttaleren på ens eget trådløse netværk, ligesom man kan firmware opdatere, hvis det er nødvendigt.
Opsætningen af Clint højttalerne kan gøres enten ved at hente WiFi opsætningen fra en iOS enhed via USB, WPS eller Music Direct, hvor man via app’en tilslutter til ens eget trådløse netværk.
Den medfølgende app
Den medfølgende app er meget mere end blot til opsætning, så når man har sat højttalerne op, skal man huske at der er masser af godter til gode.
F.eks. har Clint Digital med den seneste firmware (V34) introduceret et omfattende arkiv af radiostationer og podcasts, der alle også kan bruges i multi-rum, så du f.eks. kan spille Mads & monopolet i flere rum samme tid.
Du kan også bruge den medfølgende app som musikafspiller fra det musik du har på din Android eller iOS smartphone. Gør du det via app’en kan du også der bruge multi-rum til at spille samme musik flere steder.
I app’en sætter du op hvilke højttalere der skal spille sammen, og den først valgte højttaler bliver sat som Master, og så spiller de andre højttalere samme musik strøm.
Du kan også sætte multi-rum op via knap på toppen af højttalerne. Desværre er det kun DLNA, app og radio som understøtter multi-rum, men da hverken Spotify Connect eller AirPlay har det i deres protokol, så må det jo være sådan, men Clint Digital oplyser at der i en kommende firmware update der forventes inden årets skulle komme Spotify Connect med fuld multiroom.
Som tidligere skrevet har både FREYA og ODIN Spotify Connect, og derfor kan du sætte højttaleren igang med at spille fra Spotify, og så slukke din telefon uden at musikken stopper. Spotify Connect er en super feature, og det virker rigtigt godt på begge højttalere. Du kan endog pause musikken på højttaleren, og genoptage den igen senere, uden at skulle ind i app’en først.
App’en findes til Android og iOS, og kan hentes i deres respektive butikker gratis.
Freya kommer i både mørk og lys.
Hvordan lyder FREYA ?
FREYA er en lille højttaler, og lyder sådan. Lyden kommer fra en enkelt 2,75 tommer full-range mono-højttaler, og passer fint til mindre rum som børne-, arbejds-, soveværelser og køkkener, ligesom den egner sig fint til terrassen eller til at tage med i sommerhuset pga. det indbygget batteri, så den kan bruges uden el-stik.
Men netop på grund af størrelsen savner jeg til tider bund og dynamik i lydbilledet. På Andreas Vollenweiders Bella Donna var bassen til tider anonym, mens harpe og panfløjte fik rigtigt meget rum i lydbilledet. Der er dog EQ funktionalitet i App’en, så man kan selv lave sig eget lydbillede.
Det samme gør sig gældende på Sade “Soldier of Love”, hvor slagbassen er helt udvasket i forhold til resten af lydbilledet.
Men som rejsehøjttaler med AirPlay funktionalitet og indbygget batteri kan man godt være bekendt at tage FREYA med. Men hvis man er til Asgård familien, bør man invitere ODIN ind i stuen.
Hvordan lyder ODIN ?
ODIN er en meget større højttaler der har både stereo, bund og bredde i sit lydbillede.
Det høres med det samme når man smider de samme numre som vi testede Clint FREYA med. Pludselig træder bassen frem hos Sade, og Andreas Vollenweider lyder også pænt igen.
Man kan godt høre at der er mere plads til lyd i kabinettet, og at man har brugt pladsen til netop det.
Sweet spot på stereo virker lidt smalt, men som primær lydkilde i et teenager værelse eller i en mindre stue vil ODIN gøre sig godt.
En ting der kunne være fedt i ODIN når man nu har en trådløs højttaler i den rigtige størrelse, ville være forskellige forud indstillinger til forskellige musikgenrer. Clint fortæller at det er noget man overvejer til fremtidige versioner af app’en. Ellers må man bare ty til den indbyggede EQ funktion i app’en ligesom man gør på FREYA.
Konklusion
Clint Asgård er et spændende dansk bekendskab, hvor man har haft fokus på Nordisk design og god lyd samt masser af funktioner
indbygget i app og højttaler. Det er også lækkert at Clint har implementeret multi-rum, så du kan spille det samme i flere rum. Det bliver især interessant når Spotify Connect understøtter det senere på året.
Har man brug for en god alsidig og transportabel trådløs højttaler med både AirPlay, DLNA, Spotify Connect og sit eget Music Play til omkring 1700 kroner., kan man trygt købe Clint FREYA, men bare husk at højttalerens størelse er til transportabel brug og mindre rum, ellers skal man kigge på ODIN.
ODIN højttaleren koster omkring 2900 kroner., og skal du have højttalerfod med, skal du lige smide 400 kr. oven i, men så har du også en god alsidig trådløs højttaler, der sagtens kan spille de fleste stuer op.
Dagspriser
Tjek dagsprisen på Clint Asgard Freya
Tjek dagsprisen på Clint Asgard Odin
Specifikationer
ODIN
|
FREYA
|