Forside * Nyheder

TDC: Kun musik-sluk for nye kunder og når abonnementet ændres


 


Har du bredbånd med TDC Play i dag, så spiller musikken videre, indtil der ændres på abonnementet.


Forleden bragte vi en historie, om en bredbånds-kunde hos TDC der oplevede at hans musik fra streaming-tjenesten TDC Play slukkede fra den ene dag til den anden.


Det førte til flere kommentarer her på recordere.dk om andre TDC-kunder, der har mistet adgangen til TDC Play musik nu.


Men det er en fejl, oplyser TDC til recordere.dk. Der er godt nok ændret i vilkårene for nye bredbåndskunder, så TDC Play musik ikke længere medfølger.


Men eksisterende bredbånds-kunder har fortsat musiktjenesten, sålænge de kører videre på samme abonnement og ikke foretager ændringer.


Efter d. 10 november i år sælger TDC ikke længere bredsbåndsabonnementer som inkluderer PLAY musik. Årsagen er at kun en mindre del (12%) af bredbåndskunderne benyttede sig af tilbudet.


Det betyder samtidig at ændres dit nuværende TDC bredbånd til et andet abonnement, så vil det nye abonnement heller ikke have fri musik inkluderet. Heller ikke selvom du har TDC Play musik i dag.


Men ændrer du ikke noget, så beholdes musikken. Forsvinder den alligevel, så tag fat i TDC support.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.