Forside * Nyheder

Sony-hack: Sony angriber pressen



 


Det er tvivlsomt, men i teorien kan Sony Pictures komme efter undertegnede journalist på grund af historien, du er i gang med at læse.


Filmselskabet, der har været udsat for det største virksomheds-hack nogensinde, har sendt breve ud fra den juridiske afdeling til en række medier som Recode, The Hollywood Reporter og The New York Times.


I brevene beder Sony Pictures medierne om ikke at viderebringe yderligere informationer fra de dokument-samlinger, der er blevet lækket på nettet i forbindelse med hackerangrebet. Hvis ikke redaktionerne sletter downloadede Sony Pictures-dokumenter og holder op med at skrive om dem, har Sony Pictures ?intet andet valg? end at holde medierne ?ansvarlige for eventuel skade og økonomiske tab forårsaget af formidlingen?.


Derudover skriver Engadget, at hackergruppen bag angrebet, Guardians of Peace, nu truer med at lægge endnu flere dokumenter ud på nettet. De vil dog undlade at lække flere private informationer tilhørende Sony Pictures-medarbejdere, hvis disse beder om det.


Hvordan den kommunikation vil foregå, og hvordan medarbejderne skulle kontakte GOP uden at afsløre deres email-adresse står hen i det uvisse. GOP har dog allerede email-adresserne på størstedelen af Sony Pictures? medarbejdere.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.