Forside * Nyheder

Rygte: Samsung dropper metal-smartphones





 


Den er blevet kaldt Samsungs flotteste telefon til dato. Nu siger rygterne at metal-telefonen Galaxy Aplha må vige for billigere modeller i plastic.


Med Galaxy Alpha bevægede Samsung sig ind på Apples domæne, med brug af et flot forarbejdet metal-hus fremfor plastic, og anmelderne var ikke sene til at kalde den Samsungs flotteste smartphone til dato.


“Galaxy ALPHA er skabt ud fra hvad brugerne efterspørger”, fortalte Claus Holm, Managing Director, Samsung Danmark ved lanceringen, og han fortsatte:


“Med sit helt nyt udseende byder Galaxy ALPHA på både finesse og funktionalitet ved at kombinere elegant design med den teknologi, vi ved, at vores kunder ønsker og forventer fra et Galaxy-produkt.”


Men nu er det slut, næsten før det begyndte. Det skriver Korea IT News.


Det koreanske nyhedsmedie skriver at Samsung har besluttet at droppe produktionen af Galaxy Aplha, og erstatte den af mellemklasse-modeller hvor den første vil hedde Galaxy A5.


Samsung Galaxy A5 er sat til lancering i januar, så CES-udstillingen i begyndelsen af januar kan være der vi ser hvordan det går med “oprydningen” i Samsungs produktportefølje indenfor smartphones.


Produktionen af Samsung Galaxy Aplha ophører når der ikke er flere matrialer på lager, Korea IT News mener det er senest til februar.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.