Forside * Nyheder

DR1 ses mest sammen med andre




Anthony Jasmins sejr i X Factor 2014 var ét af programmerne, som folk kunne samles om i 2014. 1.845.000 så finalen den 28. marts. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR



 


For 3. år i træk er DR1 den kanal som har flest programmer med over en million seere. 


DR1 er den kanal, vi danskere oftest ser i selskab med andre.


“DR1 er – med undtagelse af børnekanalerne – den kanal, der har den højeste andel af fællessening. I knap halvdelen – eller 47 procent – af den tid, danskerne bruger på DR1, ser de fjernsyn i selskab med andre”, fortæller medieforsker Henrik Gregor Knudsen fra DR Medieforskning.


TV 2 er fortsat den mest seete tv-kanal, men DR1 har flest programmer med over 1 million seere. Næsten tre ud af fem programmer, der i 2014 har kunnet samle mindst en million seere, blev sendt på DR1.


“Det er tredje år i træk, at DR1 er den kanal, som har flest “millionær-programmer” med syvcifrede seertal. Ved udgangen af uge 51 har DR1 haft 94 programmer med over en million seere i år, mens TV 2 har haft 61″, forklarer Henrik Gregor Knudsen.


I gennemsnit er 76 procent af danskerne forbi DRs hovedkanal hver uge.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.