Forside * Nyheder

Apple giver efter, og ændrer praksis for køb i spil


 


En sag rejst af Forbrugerombudsmanden i EU får nu konsekvenser. Apple giver efter, og retter ind i forhold til køb fra spil-apps.


Mange spil har benyttet sig af muligheden for såkaldt in-app køb, altså køb undervejs i spillene.


Sådanne spil er typisk gratis at hente og begynde at spille, men senere i spillet lokkes spillerne til at betale for forskellige ydelser. Det har ført til flere sager, hvor børn har brugt flere tusinde kroner på spil.


Godt nok skulle der indtastes en kode ved første køb, men hvad mange forældre ikke var opmærksom på var at en Apple-enhed ikke spørger om ny kode, hvis der foretages et nyt indkøb indenfor de næste 15 minutter.


Så børnene kunne i praksis købe ydelser uendeligt, sålænge det skete med korte mellemrum.


 


Apple retter nu ind


I de danske sager havde børnene købt in-apps for op mod 25.000 kroner i spil uden at vide, at de købte in-app-ydelser for rigtige penge.


Det fik Forbrugerombudsmanden til at rejse sagen i EU-regi, og det har givet pote. Nu retter Apple ind.


Apple har forpligtiget sig til:



  • at ændre standardindstillingerne for betaling, så brugerne selv skal vælge,
    om der skal indtastes kode ved hvert køb, eller om det skal være muligt
    at købe uden indtastning af kode
  • ikke at bruge ordet ?gratis? på download-knappen, hvis det er spil, der
    indeholder mulighed for in-app køb
  • at gøre det enklere for brugerne at kontakte Apple, når de vil klage

Google ændrede på standard-indstillingerne i Android tilbage i juli 2013, så det blev mere tydeligt hvilke spil der tillader in-app køb.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.