Man skulle ikke tro det, men i dag er det 20 år siden, PlayStation kom frem.
I den forbindelse er Sony gået i total nostalgi-mode og har lavet en udgave af PS4, der har de samme farver og symboler som den oprindelige PlayStation.
De er endda virkelig gået i detaljer, for controlleren, kameraet, ja selv kablerne er lavet i den klassiske grå farve.
Du skal dog være hurtig for at få fingre i én. Det er en limited edition-version, der kun er produceret i 12.300 eksemplarer ? efter 3/12, PlayStations fødselsdag.
Hvis du gerne vil fejre fødselsdagen med lidt nostalgi uden at skulle haste efter at købe limited edition-versionen, fordi du allerede har en PS4, er der en anden løsning. Sony har nemlig lanceret et theme til PS4, der skal efterligne PSone-konsollen fra 2000. Så om ikke andet kan du få nostalgi på tv-skærmen.