Forside * Nyheder

Se uret, der kan skifte udseende med et tryk – også på remmen


E-ink-ure? Tror du, vi lever i 2012?


Der er bestemt intet nyt over ure med e-ink eller elektronisk blæk. Det første smartur, der fik nogenlunde succes var Pebble, hvis skærm bruge e-ink.


Men det sjove ved FES-uret (ingen prutte-jokes, tak) er, at det ikke bare er urskiven, der har en e-ink-skærm. Det er HELE uret, inklusive remmen.


Det betyder, at man kan skifte udseendet på urskiven og remmen samtidig, blot ved et tryk på skærmen.


Ud over denne smarte funktion er der ikke meget smartur over FES. Det kan kun vise tid og dato.


Og så er det ikke engang tilgængeligt i Europa. Uret er at finde på et japansk crowdfunding-site, og der er foreløbig ingen planer om at sende det til udlandet, hvis finansieringen kommer i hus.


Men vi syntes alligevel ikke, Recordere-læserne skulle snydes for lige at se denne sjove gadget.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.