Forside * Nyheder

Så mange usolgte Galaxy S5’ere ligger Samsung inde med


Vi har allerede set en del konsekvenser af Samsungs nedgang i salget af smartphones.


Mobildivisionens designchef er blevet placeret et andet sted i organisationen, og det siges at jorden brænder under Samsung Mobile-chefen JK Shin, der allerede har fået et ordentligt hak i lønnen.


Men nu ved vi nogenlunde, hvor galt, det er gået. Wall Street Journal mener nemlig at vide, at Samsung ligger inde med ca. 4 millioner eksemplarer af Galaxy S5.


Den største grund til, at Galaxy S5 ligger og fylder op på lagrene, ligger formentlig i Samsungs optimisme omkring telefonen. De skruede nemlig 20% op for produktionen af smartphonen, fordi de forventede, at den ville blive et større hit end sine forgængere. Det blev den ikke.

I de to største markeder, USA og Kina, kan man tydeligvis se effekten. I USA forøger Samsung stadig sin markedsandel i forhold til Apple, men væksten er betydeligt langsommere nu, end den var før. Helt galt er det dog gået i Kina, hvor S5?eren kun har solgt ca. halvdelen af, hvad S4?eren solgte.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.