Lad det være sagt med det samme: Hvis du vil have så meget funktionalitet som muligt skal du ikke købe MB Chronowing.
Det her er ikke et ur, du kan indtale SMS?er på, det har ikke farve-touchskærm og der er ingen fitness-sensorer i det.
Til gengæld ser det lækkert ud. Og det er intet under, for det er herremode-designeren Michael Bastian, der står bag, og han har valgt at satse på et klassisk urdesign, men blot tilføjet lidt ekstra smartur-funktionalitet.
Uret er mere i familie med Pebble end med f.eks. Android Wear, og kan vise dig notifikationer fra din smartphone, lige fra kalender-påmindelser til indkommende SMS?er og emails. Du kan også styre musikken på din telefon fra uret.
Hvad uret ellers kan, ved vi først, når det bliver lanceret 7. november. De amerikanske priser starter ved 369 dollar, eller cirka 2200 kroner før danske skatter og afgifter. Vil du gerne have fingre i MB Chronowing, kan du efter alt at dømme købe det hos Gilt.com, der sender til Danmark med DHL Economy.