Forside * Nyheder

Har Sony lige gjort med TV, hvad Apple ikke kunne?


 


En af hovedattraktionerne ved rygterne om et Apple-tv er muligheden for at streame live-tv-kanaler.


Men i Apple-tv?ets fravær har Sony taget affære. PlayStation Vue er en ny tjeneste, der tager tv-kanalers live-feed og og lægger dem side om side med Netflix og andre video-on-demand-tjenester i enheder som PS3/4 og den nye PS TV-boks. Senere vil selv iPad blive understøttet.


Når det har stor betydning, er det fordi, de fleste holder fast i deres kabelabonnement for at kunne se live-feedet fra f.eks. en lokal tv-kanal eller en 24-timers nyhedskanal. De fleste store kabel-selskaber tilbyder apps, hvorfra man kan streame de kanaler, man abonnerer på ? men det kræver jo netop stadig et kabelabonnement.


Det interessante ved PlayStation Vue er, at Sony har lavet aftaler med TV-stationerne uden om kabelselskaberne. Dermed har man reelt set ikke brug for et kabelabonnement længere, hvis det lykkes Sony at få store kabelkanaler med som f.eks. CNN, og man derudover kun ser on-demand-TV på f.eks. Netflix.


PlayStation Vue starter i USA, hvor Sony har lavet aftaler med bl.a. Fox, CBS, Viacom (der ejer MTV, Comedy Cental m.m.) og ABC. Cirka 75% af det indhold, man normalt ville kunne fange på ens tv-skærm, bliver tilgængelig på PlayStation Vue.


Det kræver også et abonnement at bruge PlayStation Vue, og det store spørgsmål er naturligvis, om prisen bliver så høj, at man lige så godt kan betale for et kabelabonnement. Det vil tiden vise.


Betatesterne får lov at prøve tjenesten senere i denne måned, og resten af USA kommer ombord i 2015. Hvornår tjenesten bliver international, ved vi endnu ikke.


 




Galleri: Sony Vue

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.