Forside * Nyheder

Amazon laver trådløs højttaler


Med den fart, Amazon har på, kan de ende med at lave et tv før Apple.


Inden for det sidste år har firmaet ikke bare lanceret en smartphone og nye tablets, de har også gjort et større forsøg på at invadere dit tv med både en streaming-boks og en streaming-stick.


Nu kommer så et forsøg på at erobre din musiklytning. Det sker via Amazon Echo, der er en trådløs højttaler ud over det sædvanlige. Du kan nemlig tale med den, ligesom du kan tale med Amazons andre underholdnings-hardwareprodukter.


Du kan bede Echo om at læse vejrudsigten eller nyheder op med en Siri-agtig stemme, du kan søge efter ting (hvordan det så end fungerer) og så naturligvis spille musik fra dit Amazon-skylager eller den musik, du har købt på Amazon i digital fil-form.


Echo understøtter dog også almindelig streaming via Bluetooth, så du f.eks. kan streame musik til den via Spotify eller Rdio.


Den er sat til en amerikansk pris på 199 dollar, eller ca. 1200 kroner før danske skatter og afgifter. Lige nu skal man dog inviteres til at købe den, og hvordan den bliver tilgængelig udenfor USA, vil tiden vise.


Du kan læse mere og se en video HER.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.