Denne Mario Cart video kan afspilles i 60 Hz nu.
YouTube er klar med understøttelse for 60 billeder per sekund i videoer. Det gør godt for gaming-videoer mm.
Tidligere i år annoncerede YouTube at der var forbedringer på vej i forhold til video-afspilningen, og nu er de så blevet klar med 48 Hz (dobbelt film-hastighed) og 60 Hz videoer.
Det at videoer nu kan afspilles med op til 60 billeder per sekund har betydning for hvor flydende afspilningen opleves.
Et eksempel er gaming-videoen med Mario Cart ovenfor. Hele animationen bliver mere naturlig og flydende, når den ses i HD og 60 Hz.
Bemærk dog at det ikke er alle browsere der understøtter den kvalitet som de 60 Hz videoer streames i.
Men seneste Chrome-browser og seneste Safari-browser skulle kunne vise den nye forbedrede kvalitet.
Hvis du tester på videoen ovenfor, så husk samtidig at vælge enten HD720 eller HD1080 i kvalitet, da det kun er ved HD at YouTube skifter til 60 Hz.
Herunder et par videoer mere at teste med: