Det første runde smartwatch kommer nu til Danmark. LG G Watch R lanceres om en uges tid.
LG G Watch R blev vist frem på IFA-udstillingen, og nu kommer det til Danmark.
Det er verdens første smartwatch med en helt rund P-OLED skærm (Plastic OLED), hvor hele skærmen er udnyttet. Uret er baseret på Android Wear.
Inspirationen til G Watch R kommer fra det klassiske armbåndsur, som er muligt takket være dens helt runde skærm. OLED-skærmen viser urtavle, billeder, apps og menuer med en utrolig klarhed og farvegengivelse fra alle vinkler ? selv i meget lyse omgivelser.
LG G Watch R er lavet af rustfrit stål og aluminium, og er vand- og støvafvisende efter IP67, der betyder 100% støvtæt og vandtæt ned til 1 meters dybde.
Den medfølgende ur-rem er ægte læder, men den kan skiftes. Uret kan benytte standard 22mm urremme.
Siden fremvisningen på IFA-udstillingen (se video nedenfor) er der kommet nye urskiver, forbedret strømbesparelse i dæmpet tilstand. Den kommende opdatering af Android WearTM OS giver G Watch R nye funktioner og features såsom offline-afspilning af musik.
Opdateringer af Android Wear sker iøvrigt, efter brugerens godkendelse, helt automatisk via en smartphone.
Recordere.dk’s første kig på LG G Watch R på IFA-udstillingen
Pris og tilgængelighed
LG G Watch R koster kr. 2.290,-
Kommer i butikkerne i første uge af november.
Tekniske specifikationer
|