Forside * Nyheder

Dynaudio overtages af kinesiske GoerTek


 


GoerTek, en hi-tech forbrugerelektronikvirksomhed med base i Kina, har overtaget aktiemajoriteten i Dynaudio.


Dynaudio skifter hænder. Wilfried Ehrenholz, Dynaudios grundlægger, sælger aktiemajoriteten i selskabet til kinesiske GoerTek Inc.


Han beholder selv en mindre ejerandel, og vil fortsat være en del af af Dynaudios bestyrelse og fungere som rådgiver i den overordnede produkt- og marketingstrategi.


Dynaudio er en spiller på det internationale højttalermarked og har henover de sidste 35 år opbygget en position som et anerkendt high-end højttalermærke, produceret på fabrikken i Skanderborg.


?GoerTek er den ideelle samarbejdspartner for at sikre, at Dynaudio ? også i fremtiden ? er succesfuld. GoerTeks grundlægger, Bryan Jiang, er en ambitiøs entreprenør, som jeg selv, og han har stor indsigt i Dynaudios potentiale og vores position som et kvalitetsmærke. Ved at forene Dynaudios og GoerTeks know-how vil vi også fremadrettet være i stand til at udvikle nogle virkelig spændende produkter til vores kunder”, fortæller Wilfried Ehrenholz om salget.


Hos Dynaudio i Skanderborg hilses den nye ejer velkommen.


?Det her er en unik mulighed for Dynaudio. Vi har udviklet og produceret verdens bedste højttalere i mange år. Med rødder i vores stærke DNA og kultur ser jeg frem til at udvikle og lancere Dynaudio version 2.0 ? vi er allerede godt på vej med lanceringen af nye teknologiske platforme og med vores nye ejere vil vi få helt nye muligheder”, lyder det fra CEO i Dynaudio, Lars Prisak, der fortsætter:


“Ambitionen er klar: Dynaudio vil udvikle og levere verdens bedste lydsystemer til lydstudier, hjem og biler”.


Der er ingen planer om at flytte produktionen til Kina. Det vil fortsat være på fabrikken i Skanderborg at højttalerne udvikles og produceres. 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.