Forside * Nyheder

Apple overraskede på (noget af) salget




Foto: recordere.dk



 


Måske formåede Apple ikke at overraske på produktnyhederne dette efterår, men de kan fortsat overraske analytikerne på salget ind imellem.


Apple har holdt status over seneste kvartal, det der sluttede 30. september 2014, og de formår fortsat at overraske ind imellem.


Det kan godt være at der ikke var de store overraskelser i hverken iPhone-event eller iPad-event, men salget i seneste kvartal er gået over al forventning.


Deres salg blev trukket af 39,27 mio. iPhones, men Apple-boss Tim Cook lod forstå at havde produktionen kunnet følge med, ville salget have været endnu højere. Især efterspørgslen på de nye iPhone 6 var langt højere end produktionen kunne honorere.


I USA voksede salget af iPhone med 17%, i Vest-europa med 20%, mens det i Latin-amerika og Øst-Europa mere end fordoblede. Dette set i forhold til samme periode sidste år.


Dette krydres med det største salg af Mac-computere nogensinde, hvilket gav Apple den største markedsandel siden 1995. Salget voksede med 1 mio. enheder til 5,5 mio. computere.


Til gengæld nåede salget af iPad ikke analytikernes forventninger, og endte på 12,3 mio. enheder.


iPod-salget er også fortsat i frit fald, og endte på 2,5 mio. enheder verden over.


Men alt i alt kunne Apple sætte omkring 50 mia. kroner ind på bankbogen for det kvartal.


 



Grafik: Statista

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.