Video: Her er Harman Kardon Omni serien
Recordere.dk besøgte de hellige haller hos Harman Kardon og fik en god gennemgang af systemet.
Harman Kardon har ikke en normal stand på IFA 2014 i Berlin. Det har de faktisk aldrig. De gemmer sig under tårnet på messeområdet i deres egen teltlejr, hvor der kun er adgang for specielt inviterede.
Gudskelov var vi specielle nok til at få sådan en invitation, og blev modtaget af Rasmus Kragh Hansen, der er marketingchef for Harman Kardon Danmark.
“Vi er stolte af at kunne præsentere vores nye Omni serie med 24 bit Hi-def lyd, og glade for den flotte modtagelse det har fået på IFA” fortalte Rasmus Kragh Hansen.
Vi fik så en gennemgang af systemet, som umiddelbart godt kunne være en seriøs konkurrent til Sonos med tiden, men det kræver at de får gang i eksterne indholdsleverandører.
Lige nu understøtter systemet bl.a. Spotify Connect og dit eget musikbibliotek. Men du kan naturligvis også bruge Bluetooth til at streame fra eksterne tjenester.
På videoen kan fortæller Rasmus Kragh Hansen om funktioner og muligheder med Harman Kardon Omni. (Vi skal undskylde lyden. Den meget støj omkring os gjorde at kameraet forsøgte at kompentsere)
For at kunne tilpasse systemet til dine præferencer, er Harman Kardons trådløse HD-lydsystem den første produktserie med applikationer, der er udviklet af det nye Harman Developer Community (developer.harman.com).
Med start i efteråret vil medlemmerne have adgang til de nødvendige softwareværktøjer, ressourcer og support til at udvikle, teste og lancere applikationer.
Det gør, at udviklerne kan udforske måder til forbedring af Harman Kardons multiroom-lyd, f.eks. gennem nye indstillinger, funktioner og streamingtjenester.
Pris og levering
- Harman Kardon Adapt ventes at koste ca. 1000 kr.
- Harman Kardon Omni 10 ventes på ca. kr. 1.500,-
- Harman Kardon Omni 20 ventes på ca. kr. 2.300,-
Harman Kardon Omni og Adapt fås i butikkerne fra oktober.