Her er den nye kombinerede soundbar og streaming-højttaler fra Libratone, med kraftig lyd i et slankt design.
Libratones nye trådløse højttaler bringer bløde og runde former ind i soundbar-kategorien.
Men det er også et streaming-anlæg til stuen, med AirPlay, DLNA og Bluetooth 4.0 i APT-X.
Dertil integration med Spotify Connect og HTC Connect, og NFC for enkel parring med smartphonen.
“I modsætning til den klassiske sorte og firkantede soundbar, har Libratone DIVA et blødere og mere æstetisk udtryk med sine attraktive, organiske former. ?Der er ingen grund til at stor lyd ikke kan være visuelt tiltrækkende. Med afsæt i den tankegang har vi designet en kvalitetshøjttaler med unisex appel, som passer ind i moderne boligindretning”, fortæller Jan McNair, Libratones COO, og han fortsætter:
“På trods af det slanke udtryk er Libratone DIVA en meget kraftig højttaler. Spækket med de bedste komponenter og 225W digital forstarkning, kan den nemt fylde selv store rum med fantastisk lyd”.
Kan styres via en TV-fjernbetjening med IR Learning. Via den gratis Libratone App, kan der vælges lydprofiler – såkaldte voicings – til forskellige musik- og filmgenrer.
360 graders lyd med “muslingeskaller”
For at skabe det Libratone kalder 360-grader FullRoom-lyd, har DIVA indbyggede lyd-reflektorer, der er udformet som muslingeskaller.
“En Soundbar er typisk placeret under TV-skørmen, men vi ønskede at have og sprede lyden for at matche højden af billedet. For at skabe denne effekt søgte vi inspiration i naturen, ligesom Jorn Utzon, da han tegnede operahuset i Sydney. Vi fandt frem til, at reflektorer med form som muslingeskaller, spreder lyden og giver en fyldig 360-graders oplevelse i hele rummet?”, forklarer Libratones CTO og akustik-ingeniør, Jes Mosgaard. forklarer:
Libratone DIVA er udstyret med moderne højttaler-teknologi og yder en total effekt på 225W: 1x75W bass, 2x50W midrange, 2x25W tweeters. Enhederne er 1×5″ bass, 2×3″ midrange og 2×1″ ribbon based tweetere. H: 15.8 cm, B: 98.8 cm, D: 10.0 cm, Vægt: 5.5 kg.
DIVA vil som standard være tilgængelig i Libratones “Pepper Black” uldcover. Ekstra covers sælges separat i andre farver.
Der er optisk digital input.
Se også: TEST af Libratone DIVA.
Pris og tilgængelighed
Libratone DIVA koster kr. 5.995,-
Kommer i butikkerne fra midten af oktober.