Forside * Nyheder

Netflix klar til Linux-bokse uden hacks


 


Linux-brugere kan glæde sig over, at Netflix snart kan bruges uden hacks eller lignende.


Der skal nok være en eller to (eller flere) Recordere-læsere, der roder med Linux, enten på deres computer eller på deres HTPC.


Indtil videre har de skullet bruge diverse hacks foran for Netflix til at fungere i et Linux-miljø. Men sidste år bekendtgjorde Netflix, at de var i gang med at droppe Microsoft Silverlight som afspilningsplatform. I stedet ville de gå over til HTML5 til afspilning af Netflix-film i en webbrowser.


Den overgang synes nu at være godt i gang, for Paul Adolph fra Netflix postede for et par dage siden i et Ubuntu-forum, at Netflix nu kunne køre i Linux-udgaven af Chrome.


Det kræver blot, at NSS version 3.16.2 er installeret. NSS står for Network Security Services, og er en sikkerhedskomponent, der er indbygget i f.eks. Ubuntu. Den nuværende version, der ligger i Ubuntu, er dog en ældre udgave, men version 3.16.2 skulle være lige på trapperne via en opdatering.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.