LG G Watch R klar på IFA
Som vi skrev i sidste uge, er LG klar med sit bud på et SmartWatch. Deres LG G Watch R bliver vist frem til alle på IFA messen i Berlin.
LG udvider sit sortiment af de såkaldte “wearables”. I juni blev det første produkt lanceret, det Android Wear-baserede Smartwatch LG G Watch, og på IFA 2014 i Berlin vises den nye model G Watch R for første gang. G Watch R bliver et af verdens første Smartwatch med en helt rund P-OLED-skærm (Plastic OLED), som bliver udnyttet fuldt ud.
Det første som fanger opmærksomheden ved G Watch R, er den runde P-OLED-skærm på 1,3 tommer, der viser billeder fra alle vinkler med fantastisk klarhed og farvegengivelse, selv i meget lyse omgivelser. Enheden har en kraftig 1.2GHz Snapdragon 400 processor, 4 GB lagringsplads, 512 MB RAM og et kraftigt batteri på 410 mAh.
Det Android Wear-baserede G Watch R er fuldkommen kompatibelt med alle apps fra Google Play Store. Uret er desuden IP67-klassificeret, hvilket betyder, at det bl.a. kan være på en meter dybt vand i 30 min.
Gennem funktionerne i Android Wear viser uret dig f.eks. ubesvarede opkald, SMS-beskeder og notifikationer fra sociale medier, og minder dig om kommende møder eller arrangementer. Uret har også indbygget PPG-sensor (fotopletysmografi) så du kan måle puls.
Pris og tilgængelighed
LG G Watch R bliver lanceret globalt på udvalgte markeder i fjerde kvartal af 2014. Information vedrørende det nordiske marked, vil blive annonceret på et senere tidspunkt.
Tekniske specifikationer:
- Processor: 1.2GHz Qualcomm® Snapdragon? 400
- Skærm: 1.3 tommer P-OLED (320 x 320)
- Hukommelse: 4GB eMMC ROM/512MB RAM
- Batteri: 410mAh
- Operativsystem: Android Wear – (kompatibel med mobiler baseret på Android 4.3 eller nyere)
- Sensorer: 9 akser (gyro/accelerometer/kompas), barometer, PPG
- Farve: Sort
- Andet: Støv- og vandafvisende (IP67)