Forside * Nyheder

Kevin Magnussen bliver på TV3+ til 2018




Foto: Kevin Magnusssen checker sin F1 racer (foto: kevinmagnussen.com)



Kevin Magnussen bliver på TV3+ til 2018


Er du Formel 1 fan, og glæder dig til at se Kevin Magnussen er der indgået en aftale mellem MTG Group og Formula One Group der sikrer rettighederne frem til 2018.


De danske formel 1-seere kan roligt se frem til, at de også de næste 3 år kommer helt tæt på Formel 1 ? både træninger, kvalifikationer og selve grandprixerne. Modern Times Group kan nemlig i dag meddele, at man har forlænget de eksklusive tv- og onlinerettigheder til Formel 1 i Skandinavien frem til 2018 (til 2017 i de baltiske lande). Dermed kan danskerne de næste år fortsat følge den populære sport på både TV3+, Viasat, TV3 Sport og på streamingtjenesten Viaplay.


MTG har netop underskrevet og forlænget de eksklusive rettigheder til at vise Kevin Magnussen og alle de andre stjerners videre færd i Formel 1 frem til 2018. Foruden at dække selve løbene på TV3+ og TV3 SPORT får Viasat parabol-kunder og Viaplay-brugere også adgang til ekstra-kanaler med interviews, on-board camera, driver tracker, timing information og highlights.


“Vi er på TV3 Sport fantastisk glade for, at vi nu er i stand til at tilbyde Formel 1 frem til og med 2018 på TV3+, Viasat, Viaplay og TV3 sport mv. . Det er en top-rettighed, og med Kevin Magnusssens flotte entre er interessen nærmest eksploderet i Danmark. Og ikke kun for grand prixerne, men også for vores studieudsendelser før og efter, som er noget af det bedste sports-tv, der laves herhjemme. Nu kan vi med sindsro udvikle vores Formel 1-dækning endnu mere til glæde for seerne”, siger TV3 Sports chef, Peter Nørrelund.


Jørgen Madsen Lindemann, MTG President og adm. direktør, siger: “Formel1 er en af verdens mest spændende, fulgte og sete sportsgrene og er enormt populært på vores breddegrader. Vi har nydt godt af et langt og succesfuldt engagement i sporten og partnerskabet med ledelsen, så det er fantastisk, at vi nu kan forlænge i de kommende år. Som med så mange andre af vores sportsrettigheder er vi i stand til at fastholde dem i lang tid, så vi kan investere i disse brands og bidrage til at opbygge et trofast publikum.”


Den danske forlængelse er en del af en større aftale, hvor MTG har forlænget de eksklusive rettigheder frem til 2017 i Baltikum og 2018 i hele Skandinavien. MTG har haft de eksklusive rettigheder til Formel1-sporten i Skandinavien og Baltikum siden 2005.


Kilde: Pressemeddelse MTG Group

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.