Forside * Nyheder

Her er Sharps første 4K-TV


Så kom Sharp også på banen med et bud på, hvordan et 4K-TV skal se ud.


På IFA-messen har firmaet præsenteret UD20-serien, der ikke går på kompromis med størrelsen af skærmen. Serien findes kun i to modeller, nemlig med 60?- og 70?-skærme.


Ifølge Sharp selv har skærmene 23% bredere farvespektrum end traditionelle tv-skærme pga. den indbyggede Rich Colour Display-teknologi. Og skulle man ikke ligge inde med særlig meget materiale i 4K, kan UD20-serien opskalere med Sharps Super High Resolution Image Engine. På lydsiden læner Sharp sig op ad Yamaha, der har leveret deres AudioEngine-teknologi til UD20-seiren.


Selve rammen er blot 10mm bred og udført i børstet aluminium. Der er også smart-tv-software indbygget i form af Sharps eget Aquos Net+-system, og UD20-serien understøtter både Miracast og DLNA.


60?-versionen koster 22.000 kroner og vil man have 70?-versionen, skal man slippe 10.000 kr. ekstra.


Begge udgaver kommer i danske butikker i løbet af denne måned.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.