iPhone 6 vs. iPhone 6 Plus
Den nye iPhone 6 kommer i to størrelser, men hvilke forskelle er der imellem modellerne? Faktisk kun få, se dem her.
Begge de nye iPhone 6 er større end de tidligere iPhone-modeller. Men hvilken skal man vælge, og hvad er egentlig forskellen imellem dem?
Hvis vi ser bort fra selve størrelsen, så er der faktisk langt flere ligheder end forskelle. Men der er dog enkelte forskelle, som vi kigger på her.
Display
iPhone 6 kommer med et 4,7″ display og iPhone 6 Plus med et 5,5″. Begge IPS LCD med LED bagbelysning.
Den “lille” har 1334×750 pixels i opløsning, med en pixeltæthed på 326 ppi (samme som iPhone 5s). Kontrasten er 1400:1.
Den store har full HD 1920×1080 opløsning, med en pixeltæthed på 401 ppi. Kontrasten er 1300:1.
RAM
I tiden op til lanceringen var iPhone 6 Plus rygtet at have mere RAM end lillebror iPhone 6. Det viste sig dog at være en and, begge har 1 GB RAM.
Hjemmeskærm i “landscape”
iPhone 6 Plus kan rotere hjemmeskærmen – home screen.
Så siderne med apps mv. kan vises i “landscape”, som illustreret på billedet ovenfor.
Batteri
Den store iPhone 6 Plus har plads til et større batteri, og det har Apple udnyttet. En opladning holder til:
- 50 timers musik på iPhone 6, mod 80 timer på 6 Plus, eller:
- 14 timers tale på iPhone 6, mod 24 timers på 6 Plus, eller:
- 10 dages stand-by på iPhone 6, mod 16 dage på 6 Plus.
Men begge iPhone 6 har bedre batteri end iPhone 5s og 5c, der havde batteri til 40 timers musik eller 10 timers tale eller 10 dagens stand-by.
Størrelse
iPhone 6 er 138,1 x 67 x 6,9 mm (H x B x D) og vejer 129 gram.
iPhone 6 Plus er 158,1 x 77,8 x 7,1 mm (H x B x D) og vejer 172 gram.
Til sammenligning er iPhone 5s 123,8 x 58,6 x 7,6 mm (H x B x D) og vejer 112 gram.
Ars Technica har lavet et ark, som når det printes ud 1:1 viser den præcise størrelse på de enkelte telefoner. På den måde kan man prøve at holde den “i hånden” inden køb, for at få en fornemmelse af størrelse.
Arket kan hentes her.
Kamera
Kameraet byder også på en enkelt forskel. I iPhone 6 Plus har Apple fået plads til optisk billedstabilisering.
Det er en form for “flydende optik” der dæmper rystelser. Forskellen vil især kunne opleves ved lav belysning. iPhone 6 Plus vil være i stand til at tage fotos i dæmpet belysning og i aftenlys, med færre billeder hvor motivet er rystet.
Priser og tilgængelighed
For forskellene. Den større skærm, det større batteri og det bedre kamera tager Apple 800 kroner. Priserne er:
iPhone 6
- 16GB kr. 5.199,-
- 64GB kr. 5.999,-
- 128GB kr. 6.799,-
iPhone 6 Plus
- 16GB kr. 5.999,-
- 64GB kr. 6.799,-
- 128GB kr. 7.599,-
Der åbnes for salg i Danmark d. 26. september.
Se en oversigt over iPhone 6 priser her, både med og uden abb.
Se også
Du kan få iPhone 6 i hånden d. 26/9
Apple lancerer iPhone 6 og iPhone 6 Plus
Her er Apples smartur: Apple Watch
Apple lancerer ny mobil betalingstjeneste: Apple Pay
iTunes-kunder: Seneste U2 album gratis i dag
Teknikken svigtede for Apple under event