Great Scott! Nu kan du få en Flux Capacitor ind i din bil.
Men du skal ikke regne med at den vil give dig nok power til at blive skudt tilbage i tiden, som det sker for Marty McFly i ?Back to the Future?. Men den kan dog fungere som energikilde ? til din smartphone.
Hos ThinkGeek kan man nemlig nu købe en bil-oplader til cigarettænderen, der er udformet som en miniudgave af Flux Capacitor?en, der oven i købet har en lille lys-effekt indbygget (der dog kan slås fra).
Den kan fodre to USB-opladelige enheder med strøm, den ene port er 1A, den anden 2.1A.
Den koster 25 dollar eller cirka 142,50 kroner før danske skatter og afgifter. Den kan dog kun købes i USA, så man skal anvende en af de mange videresendelses-tjenester som f.eks. MyUS.com for at få fingre i den.