Forside * Nyheder

Apple bekræfter: iPhone 6 lander i butikkerne 26. september


Recorderes kilder i den danske telebranche er tilsyneladende til at stole på.


De har nemlig meldt ud til Recordere, at iPhone 6 og dens storebror iPhone 6 Plus kommer i butikkerne 26. september.


Men nu er datoen også blevet bekræftet af Apple selv. Det er sket i, hvad der kan karakteriseres som en sidebemærkning i en pressemeddelelse sendt ud af Apples amerikanske hovedkvarter.


Pressemeddelelsen handler om et rekordstort forsalg at de to nye iPhone-modeller, men nævner også ud over den amerikanske lanceringsdato, at telefonerne kommer ud til 20 lande 26. september. Og Danmark er med på listen over de 20 lande.


Typisk starter salget af en ny iPhone kl. 8.00 på lanceringsdatoen. Det er atter tilfældet i USA denne gang, og det er også salgsstarts-tidspunktet fra Danmark, hører vi fra kilder i telebranchen.


Så hvis du vil være blandt de første med en iPhone 6, skal du nok berede dig på at sove på gaden næste torsdag.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.